INTERIOR er vores egen serie af armaturer og badeværelsestilbehør. Serien er designet af den internationalt anerkendte danske designer Hans Thyge Raunkjær. Ideen er at tilbyde eksklusivt badtilbehør i et tidssvarende og nordisk design, fremstillet af miljørigtige materialer og med bæredygtige produktionsmetoder.
INTERIOR-serien er designet specifikt til QTOO. Du finder med andre ord kun INTERIOR-armaturer hos QTOO-forhandleren. Og fordi vi selv har hånd i hanke med produktionen, kan vi også garantere bæredygtighed hele vejen fra råmateriale til færdigt produkt.
Vores armaturer er fremstillet af rent rustfrit stål hele vejen igennem. Det er der flere gode grunde til. For det første er rustfrit stål stort set uforgængeligt, når det bruges til armaturer. For det andet er det utroligt behageligt at røre ved og giver et indtryk af soliditet, kvalitet og omtanke. For det tredje er det allergi-venligt, da indholdet af nikkel og tungmetaller er væsentligt lavere end i materialer der ellers typisk bruges til at lave badtilbehør.
Også vores sanitetsbeslag er udelukkende produceret i massivt rustfrit stål. Det giver høj slidstyrke og lang levetid. Alle serier kan fås i to overflader: Blank stål eller børstet rustfrit stål, som giver en smuk mat overflade.